Af Dorit Glintborg
Udsigten til omsider snart at måtte genåbne sin forretning vækker glæde mange steder.
Også hos Klinik Korsgaard i Nykøbing, hvor Flemming Korsgaard ser frem til at kunne betjene sine kunder igen.
- Det er skønt at vide, at vi kan åbne 6. april. Det har været nogle lange måneder, og det bliver godt at komme i gang igen, fastslår den lokale massør overfor Her På Øen.
Klinik Korsgaard tilbyder fysiurgisk massage, kraniosakralterapi (KST),Tai Chi Healing og pressur organmassage.
Og mon ikke, flere af de faste kunder efter flere måneders lukning trænger til at få løsnet op i de ømme muskler?
Klinikken er i hvert fald klar med masser af håndsprit og mundbind sammen med de øvrige restriktioner i forbindelse med sikkerhed for Covid-19.
Mette Møgeltoft Mehl i sin klinik stillepunkt.dk i lokalet ved siden af Klinik Korsgaard er ligeledes klar til genstart den 6. april.











































