Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Der skal tekniske undersøgelser til for at klarlægge årsagen til den brand, der fredag aften hærgede en landejendom på Kr. Koldsvej ved Erslev.

Ilden blev opdaget af en forbipasserende, som slog alarm til myndighederne kl. 20.28.

  • Stuehuset udbrændte, oplyser politikommissær Jørgen Jensen til Her På Øen.

Der var ingen hjemme på adressen, og politiet har endnu ingen klarhed over årsagen til branden.

Politiets teknikere undersøger brandstedet i dag eller i morgen.