Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Dagens opgørelse over Coronasmitte på Mors lyder på 20 smittede indenfor de seneste syv dage.

Det vil sige en incidens på 98,9 for perioden 5. februar – 11. februar.

 

Morsø Kommunes oplysninger fra Statens Seruminstitut viser alle 20 smittede i Nykøbing.

Det behøver dog ikke være tilfælde, at alle 20 rent faktisk bor i Nykøbing.

Når der er under seks indenfor et postnummer, puljes tallene med Nykøbing for at sikre fortrolighed.

De områder, der er med i opdateringen for Morsø Kommune, er postnummer Nykøbing, postnummer Erslev, postnummer Karby, postnummer Redsted, postnummer Vils og postnummer Øster Assels.