Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Den 36-årige mand fra Thisted Kommune, der fredag formiddag blev dræbt ved en trafikulykke på Mors, kørte ud for ubetinget vigepligt.

Det oplyser politikommissær Jørgen Jensen i dag til Her På Øen.

Ulykken skete i krydset Halvvej – Vestmorsvej kl. 10.53 fredag.

Den 36-årige thybo kørte i varebil i vestlig retning, og overholdt ikke sin ubetingede vigepligt i krydset.

Hans bil blev derfor ramt af en personbil, der kom i sydlig retning.

Ifølge politiet blev den 36-årige ved sammenstødet slynget ud af varebilen.

Den 41-årige kvindelige fører i personbilen kom ikke alvorligt til skade, men hun blev fløjet til Aalborg Sygehus til tjek.

Pressefoto: Rigspolitiet