Af Dorit Glintborg
Der faldt i går dom over den 29-årige mand, som 22. september i fjor truede nogle børn i Nykøbing til at udlevere deres mobiltelefoner til sig.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at den 29-årige lokale mand fik et år og to måneders fængsel til direkte afsoning.
Episoden fandt sted på Enghavevej i Nykøbing, hvor den 29-årige mand på vejen mødte en håndfuld børn mellem 10 og 12 år.
Han brugte ikke vold eller trussel med våben af nogen slags, men børnene følte sig truet, og han fik udleveret fire af deres mobiltelefoner.
En forælder til et af børnene kom forbi, og ved dennes opdukken fik de fire børn telefonen tilbage.
Nu har den 29-årige altså fået en fængselsdom til direkte afsoning.











































