Endnu en postkasse kan føjes til rækken af sprængte på Lyngen i Ejerslev nytårsaften.
Politiet har fået anmeldelse om nummer syv på samme vej.
Ukendte gerningsmænd har mellem den 1. og 4. januar begået indbrud i et udhus på Skarresving i Hesselbjerg.
Hængelåsen er brudt op, og fra det kombinerede garage/udhus er der stjålet to Makita rundsave, en Makita stiksav, et svejseanlæg og en seks hestes påhængsmotor af mærket Marina.
Ejeren af en Toyota har anmeldt, at hans bil i løbet af nytårsnat var udsat for hærværk, mens den stod på Elsøvej.
Vinduesviskeren bagtil er rykket af.
Desuden er der skubbet rundt med en trailer, der er endt mod en træstub i en grøft.











































