Af Dorit Glintborg
Der blev i aftes observeret et nødblus ud over Sallingsund ved Sillerslevøre.
Politiet modtog anmeldelse kl. 21.32, og undersøgte sagen sammen med de respektive samarbejdspartnere til søs.
Der blev dog intet fundet som værende anledning til at udsende nødblus.
- Vi ser sommetider nødblus blive opsendt i forbindelse med nytår. Det er en uskik at opsende nødblus uden nogen årsag, siger politikommissær Jørgen Jensen til Her På Øen.
Politiet henstiller til, at der ikke opsendes nødblus uden nogen seriøs grund.









































