René Carlsen kl 8 31

Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Undrer nogen sig over bøjede skilte ved rundkørslen på Næssundvej, så er forklaringen en anholdelse fredag før middag.

Her havde føreren af en bil ikke til sinds at lade sig standse af patruljebilen, som derfor var nødt til at påkøre bilen. Det skete ud for Jem og Fix.

I bilen var fire mænd, hvoraf de to er særdeles godt kendt af politiet, og i øvrigt uden fast bopæl.

En sigtelse for uforsvarlig kørsel, en sigtelse for kørsel i narkopåvirket tilstand, en sigtelse for at køre i et køretøj uden forsikring og en sigtelse til føreren for at køre i frakendelsestiden

I bilen fandt politiet en lille mængde narko og en jagtkniv med en bladlængde på 10,5 cm.

Bilen blev konfiskeret, og politiet ransagede også to adresser på Mors.

Det var dog i den konfiskerede bil, at politiet fandt tyvekoster, hidhørende fra to tidligere indbrud her på øen.

Alle fire mænd i bilen er i slutningen af tyverne.