Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Der venter en 27-årig kvinde fra Nykøbing et retsligt efterspil, efter at hun i går aftes forårsagede et færdselsuheld, og sidenhen kørte fra stedet.

Klokken 19.57 søndag aften kørte den 27-årige ind i en bil, der holdt parkeret ved Vesterbro.

Påkørslen skete med en sådan kraft, at den parkerede bil blev skubbet op i et hus på Vesterbro.

Umiddelbart melder historien ikke om personskade, men både ulykkesbilen og den parkerede bil fik større skader.

Han fortæller, at den parkerede bil tilhører en 37-årig kvinde fra Nykøbing.

Beboeren i det ramte hus på Vesterbro er en 28-årig kvinde.

At den 27-årige kvinde kørte fra stedet efter påkørslen af bilen, der blev skubbet op i et hus, er ikke noget, der ses med milde øjne på hos politiet.

  • Det er en alvorlig sag at køre fra et færdselsuheld, fastslår politikommissær Jørgen Jensen.