Af Dorit Glintborg
Coronavirus sætter i dag ny rekord i Danmark.
Ifølge Statens Seruminstituts nyeste tal er der lige nu otte bekræftede tilfælde af Coronavirus i Morsø Kommune.
Seruminstituttet farveopdeler sit Danmarkskort i områder, baseret på smitteprocent.
Områder med stor smittespredning er mørke, mens områder med lille smittespredning er lyse.
I Jylland er nu kun Norddjurs, Fredericia, Odder og Morsø Kommuner tilbageværende som lysfarvede på seruminstituttets Danmarkskort.
På landsplan i hele Danmark er 1353 personer testet positive for Coronavirus siden i går.
Lad os håbe, at vi her på øen kan bevare den lyse farve på kortet.
Foto: Her På Øens affotografering af SSI’s Danmarkskort kl. 16.45 tirsdag.







































