Der venter både børn og deres voksne en særlig oplevelse, når Teater Patrasket søndag eftermiddag gæster Limfjordsteatret med sin udgave af eventyret om “Pinocchio”.

– Vi har i år lavet et større børneprogram end vi plejer, og har især forsøgt at finde noget spændende for de lidt større børn. Vi vil gerne skabe en tradition for at gå i teatret hos områdets børnefamilier, og håber også at kunne nå ud med budskabet om, at det altså ikke er særlig at gå til børneforestillinger, siger teaterleder Gitta Malling i en pressemeddelelse til Her På Øen.

”Pinocchio” henvender sig især til de 8-12-årige og bygger på Carlo Collodis udødelige klassiker fra 1823 om den lille trædukke, der på mirakuløs vis kommer til live i gamle Gepettos værksted. I Patraskets forestilling er han blevet stykket sammen af stumper fra værkstedet, og er som udgangspunkt knap så perfekt, som i Disneys velkendte udgave. Men han vokser ud af Gepettos store hjemløse kærlighed og er en rørende lille, søgende dukkedreng, der ikke altid formår at træffe de mest fornuftige valg.

Pressefoto