AF Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 47-årig lastbilchauffør blev tidligt lørdag morgen sigtet for ikke at have rette kørekort til kørsel med et vogntog i den pågældende vægtklasse.

Politiet stoppede manden på Vildsundvej ved Nykøbing.

Vogntoget har en totalvægt på over syv tons, og chaufføren har ikke erhvervet kørekort i den kategori.

 

Ukendte gerningsmænd er mellem 15. og 17. oktober brudt ind i et garage-udhus i Tøving Syd.

Fra værkstedet er der stjålet diverse værktøj, blandt andet elværktøj. Derudover også en scooter med nummerplader.

 

Tendensen med hærværk mod postkasser i forbindelse med årsskiftet begynder tidligt i år.

På Skræppedalsvej i Ljørslev er en postkasse blevet sprængt i stykker mellem fredag og lørdag.

På Fruevej i Nykøbing er en postkasse stjålet i weekenden.

  • En mærkelig form for humor, fastslår politikommissær Jørgen Jensen.