Gerningsmændene til et indbrud i Nykøbing har fået et større udbytte med sig.
Indbruddet er sket mellem lørdag og søndag i en villa i Sct. Clemensgade, hvor man har brudt et vindue op med formentlig et koben.
Fra huset er der stjålet kølefryseskab, emhætte og værktøj.
Derudover to 55 tommer fjernsyn i fladskærm, og ligeledes to 32 tommers fladskærms-tv.
Endelig er der stjålet en kasse med diverse pynteting.
Politiet har ikke fået en endelig opgørelse over det stjålne endnu.
For anden gang har der været indbrud i en ubeboet landejendom på Lilletoften i Hvidbjerg.
Denne gang er der endnu ikke overblik over det stjålne, men helt tydeligt var det, at gerningsmanden i husets køkken har smidt om sig med havregryn og mel fra skabene.
Indbruddet er sket imellem den 19. og 24. september.







































