Af Dorit Glintborg
Vejrguderne var ikke helt med På Hjørnet i Erslev, da genbrugsbutikken i går søndag afholdt bagagerumsmarked på parkeringspladsen.
- Alligevel var der stuvende fuldt af folk inde i genbrugsbutikken, ligesom vores nabo, Netto Tøj også havde mange kunder, fortæller Lissi Pedersen fra på Hjørnet til Her På Øen.
Det er tredje gang, På Hjørnet i den gamle Erslev Kro afholder bagagerumsmarked.
Håbet er, at Coronasituationen bedrer sig så meget, at der til næste maj kan afholdes et rigtig godt marked.
Søndagens fremmødte kræmmere tog det våde vejr med godt humør, og der var masser af handel både ude og inde.
Foto: På Hjørnet, Erslev.







































