Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Det kan lige akkurat nås at tilmelde sig kurserne for fraskilte forældre, som Folkekirkens Familiestøtte afholder fra starten af næste måned.

Kurset ”Vejen videre efter skilsmissen” er for alle fraskilte forældre med børn mellem 0 og 17 år.

Kurset giver redskaber til bedre at få hverdagen til at fungere med delebørn efter en skilsmisse.

  • Det er meget vigtigt, at forældrene har et godt samarbejde, også efter en skilsmisse. Det indbyrdes forhold mellem forældrene har stor betydning for børnenes trivsel og tryghed – eller mangel på samme, siger Ulla Andersen, Folkekirkens Familiestøtte på Mors.

Hun håber, at der vil komme tilmeldinger til kurserne, hvortil sidste frist er på torsdag. Tilmeldingen sker til Folkekirkens Familiestøtte.

Kurserne bliver afholdt på Sydmors Skole og Børnehus, og der er ingen egenbetaling for de fraskilte forældre, der ønsker at deltage.