Nordjyllands Trafikselskab følger sundhedsstyrelsens retningslinjer for kollektiv trafik.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bruger mundbind, hvis du skal rejse med kollektiv trafik på tidspunkter, hvor det ikke er muligt at holde en passende afstand til andre. Det er fx. i myldretiden.
Vi videregiver hermed anbefalingen og opfordrer til, at man får anskaffet sig mundbind, som man kan have med og tage på, hvis der er mange andre passagerer, lyder det i en pressemeddelelse til Her På Øen fra NT.
Man bedes følge nedenstående anvisninger:
💥Rejs så vidt muligt udenfor myldretiden
💥Tag cyklen eller gå, hvis du ikke skal så langt
💥Rejs ikke med kollektiv trafik hvis du er smittet eller syg
💥Vask eller sprit hænder før og efter rejsen
💥Benyt Rejsekort eller køb din billet i NT Billet app eller på NTbillet.dk
Der foreligger ikke en sundhedsfaglig anbefaling om at kræve brug af mundbind. Det anbefales i tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.
Man får ikke bøde, hvis man ikke har mundbind på, når man rejser med den kollektive transport.
Sundhedsstyrelsens anbefaler anvendelse af mundbind af type I eller II, men det er ikke et krav.
Passagererne skal selv sørge for at medbringe mundbind; de bliver ikke stillet til rådighed for passagererne. Man kan normalt købe mundbind i supermarkedet, kiosken, apoteket mv.
Tekst: Nordjyllands Trafikselskab
Virusillustration: Pixabay










































