Af Dorit Glintborg

Her På Øen

Respekt for levende væsener er ikke det, man fornemmer mest af hos de mennesker, der hvert år behandler katte og andre dyr som ting, der kan smides ud på lige fod med affald.

Dyrenes Beskyttelse oplever denne sommer som hver eneste sommer en overflod af kattekillinger på sine internater. Ikke kun kattekillinger. Også voksne katte, hunde, kaniner og marsvin bliver dumpet, svigtet og efterladt af deres ejere.

Derfor har Dyrenes Beskyttelse lanceret en ny måde for dyreelskere at støtte og hjælpe de efterladte dyr, som kommer i Dyrenes Beskyttelses varetægt.

  • Som Sommerven støtter man svigtede dyr tre gange. Nemlig én gang i hver af de tre måneder, hvor der er allerflest dyr på internaterne, fortæller Dyrenes Beskyttelse.

Som Sommerven giver man tilsagn om en økonomisk støtte, og pengene vil gå til dyrlægetjek af dyrene.

Billedet her viser killingen Helga, der ifølge Dyrenes Beskyttelse fik en hård start på livet.

Sammen med sine tre søskende blev hun lagt i en indkøbskurv, der blev stillet ved en vej og efterladt som affald.

Heldigvis sørgede en handlekraftig mand for at kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812.

Den specifikke episode fandt sted på Fyn, men lignende hændelser finder sted overalt i landet.

På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside kan man se mere om, hvordan man bliver Sommerven,

Foto: Dyrenes Beskyttelse.