Af Dorit Glintborg
Politiet leder efter en rødhåret kvinde, der torsdag eftermiddag begik tricktyveri i Nordmors Børnegård i Sejerslev.
Rengøringspersonalet var i gang på skolen, da en kvinde henvendte sig for at komme ind.
Hun fortalte, at hun arbejdede på skolen, og blev derfor lukket ind.
Ansættelseshistorien var dog en løgn, og efterfølgende mangler der en trip trap stol og en kasse med engangsklude.
Kvinden beskrives som 30 år og 170 cm høj, almindelig kropsbygning, hvid i huden og med rødt, langt, krøllet hår.
Hun var kørende i stor sort familiebil.
Tyveriet fandt sted mellem 15.30 og 16.00 i torsdags.







































