| Foreningen til Dyrenes Beskyttelse indsamler underskrifter for at få lukket handel med vilde dyr på markeder.
Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis udtaler:
Overalt i verden sælges og slagtes millioner af dyr på markeder. Indespærret i små bure, tæt pakket oven på hinanden.
Dyrene tvinges til at udholde store pinsler, før de ender under slagterkniven. Solgt som eksotisk spise eller som alternativ medicin med tvivlsom eller ingen effekt.
Jeg håber, at du vil være med i kampen mod den grusomme handel med vilde dyr på markeder. Desto flere vi står sammen i denne sag, desto flere beslutningstagere vil lytte til os, når vi lægger pres på dem for at få gjort noget ved problemet. |
| Mange af de dyr, der ender deres liv på markederne, er vilde dyr eller truede dyrearter. Andre er blevet opdrættet under forfærdelige forhold udelukkende med handlen for øje.
Markederne er dyremishandling af værste skuffe, men de er også en smeltedigel for overførsel af farlige vira og bakterier. Når et stort antal af forskellige dyrearter samles og slagtes på et meget lille område, er det uundgåeligt, at dyrene blander blod, sekreter og ekskrementer.
Dyremarkederne er en frygtelig kombination af grusom lidelse for de millioner af dyr, der hvert år indfanges eller opdrættes til handel, og et arnested for dødbringende nye sygdomme. Derfor skal de stoppes nu.
Vær med i kampen mod dyremarkederne! Vis os din støtte og skriv under i dag. |
| Tusind tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Britta Riis Direktør i Dyrenes Beskyttelse |
Fotografiet fra et thailandsk marked er doneret til Dyrenes Beskyttelse af Jo-Anne McArthur / We Animals
Ønsker man at give sin underskrift, kan det gøres på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside: www.dyrenesbeskyttelse.dk








































