Af Dorit Glintborg

Her På Øen

I dag sidder vi hver især inde i vores egen bolig og undgår så vidt muligt kontakt med andre mennesker i håb om at få bugt med den aggressive virus, der på få uger har lukket hele verden. Således også Mors.

Skolerne er lukket, buskørslen er indstillet, præsterne holder gudstjenesten over nettet.

Vi opfordres til at undgå forsamlinger større end fem mennesker.

Vi må ikke kysse og kramme hinanden, og det danske håndtryk er også kommet på forbudslisten.

Efterhånden er gaderne tomme overalt, gågaden er mennesketom og der er meget stille over det hele.

Ansatte er i stor stil sendt hjem, og plejehjemsbeboere må helst ikke få besøg.

Hvordan påvirker situationen dig og din hverdag?

Det vil Her På Øen gerne høre.

Måske har du nogle gode idéer, der kan hjælpe andre i den specielle situation.

Denne gang er det ok at “nøjes” med at skrive dine kommentarer på Facebookopslaget ved dette link.