Af Dorit Glintborg

Her På Øen

 

Morsø Fodslaw har netop fejret sit 50-års jubilæum.

Den lokale forening er den ældste af sin slags i Danmark, og startede 11. marts 1970.

PR-ansvarlig, Lisbeth Nielsen fortæller om baggrunden for Morsø Fodslaws start, at en del morsingboer i 1969 deltog i Hærvejsmarchen.

  • De fandt ud af, at det krævede en del træning for at gennemføre marchen, og i foråret 1970 startede de så Morsø Fodslaw.

Poul Li Nielsen er den nuværende og niende formand i rækken.

 

Forleden blev jubilæumsfesten afholdt på Øst Vildsund Færgekro, hvor to medlemmer fik overrakt diplomer for at have været med lige fra starten.

 

Der er tale om Linne og Peder Li Nielsen, der har været aktive i Morsø Fodslaw i nu foreløbig 50 år.

Dermed har foreningen fået sine to første æresmedlemmer.

 

På billedet her fra Morsø Fodslaw overrækker kasserer Poul Troelsgaard Nielsen diplomer og blomster til de to æresmedlemmer.