Af Dorit Glintborg
To labradorhunde var mellem tirsdag og onsdag på afveje i Øster Assels.
Deres ejer, en 53-årig mand, er nu sigtet for at lade sine hunde rende løs omkring.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser, at de to hunde var kommet ind i et hønsehus på Rolighedsvej i Øster Assels.
Her har de bidt ikke færre end 39 høns ihjel.
Der forlyder ikke noget om, hvordan hundene er kommet ind i hønsehuset.