Af Dorit Glintborg
Uanset hvor god en hukommelse, vi har, er det ofte nødvendigt at hjælpe hukommelsen lidt på vej ved hjælp af at skrive ting og sager ned.
Men hvor mange af os gør egentlig i dag dét på et stykke papir og med en kuglepen eller blyant?
Teknikken har jo givet utallige muligheder for at notere alt lige fra huskesedler til aftaler digitalt, så egentlig er det ofte slet ikke nødvendigt at være i besiddelse af hverken papir eller pen.

Kloge hoveder oplyser, at de ting, der skrives i hånden, huskes bedst.
Fordi den fysiske akt simpelthen gør det nemmere for hukommelsen at være med på, hvad der er skrevet.

Hvor meget bruger du pen og papir i dag?
Hvor meget bruger du din håndskrift?
Det vil Her På Øen gerne undersøge, og redaktionen vil også gerne se eksempler på håndskrift.

Du skriver et par sætninger på et stykke papir, tager et billede af det, og sender det til doritglintborg1@gmail.com

Vi starter med min egen håndskrift i billedet her ved historien.

Dorit. ?