Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com

Når Morsø Kommune 20. marts inviterer til Frivilligvest 2020 – Sammen er vi bedst i arenaen i Nykøbing, bliver der uddelt priser.
Blandt priserne er Årets Handicappris 2019, som gives til en person, en forening eller et firma her på øen, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for at give personer med handicap øget livskvalitet.
Kriterier for at kunne tildeles handicapprisen er blandt andet, at man har fremmet vilkårene for handicappede eller sørget for nye aktiviteter og muligheder for personer med handicap.
Alle borgere på Mors kan indstille kandidater.
I komitéen, der skal finde årets modtager, sidder Lass Godiksen, Berit Stagstrup, Karsten Storgaard, Anders Holmgaard og Margrethe Hansen.
Prisen er på 10.000 kr.

På Morsø Kommunes hjemmeside er der information og vejledning i indstilling af kandidater.

Morsø Kommunes logo