Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com

I dag er det ikke kun Nytårsaften.

Det er også præcist to måneder siden, øens nye, superlokale hjemmeside for Mors og morsingboerne og alle andre interesserede gik i luften.

Eftersom det således både er årsskifte og jubilæum skal der et par tal på bordet.

På de første to måneder af www.herpaaoeen.dk har siden haft lige præcist 17.601 besøgende.
Den tilhørende Facebookside har i dag 957 følgere.

I de første to måneder har læserne kunnet læse i alt 187 forskellige historier på www.herpaaoeen.dk Her På Øen, og på Facebooksiden har der været afholdt tre konkurrencer/lodtrækninger.

Hjemmesiden finder mere og mere sit helt rette ståsted her på øen.

Det var en stor glæde, at TV Midt Vest kun 14 dage inde i projektet valgte at lægge vejen forbi, og sende et flot indslag om www.herpaaoeen.dk på den regionale tv-station.

Senest er også dødsannoncer fra Mors og Glyngøre blevet en del af den daglige service for læserne.

Før det Politinyt, hvor politikommissær Jørgen Jensen er kilden til de politihistorier fra Mors, du kan læse her på siden.

I anledning af nytåret vil jeg takke for den flotte modtagelse af Dorits Her På Øen.

Tak til læsere, kilder, inspirationskilder og annoncører for opbakningen.

På genhør i 2020.