Af Dorit Glintborg
Bestyreren af Restaurant Morsø i Nykøbing blev i weekenden sigtet for at lade mindreårige få adgang til stedet.
Politiet foretog kontrol kl. 01.45 natten til lørdag, og fandt fem unge under 18 år på Morsø, hvoraf de tre havde indtaget alkohol.
– Unge under 18 må ikke være på beværtningen efter klokken 24.00, så det er den 35-årige bestyrer sigtet for, oplyser politikommissær Jørgen Jensen.
I tiden mellem 11. og 13. december har der været indbrud i en villa på Tingvej i Nykøbing.
Gerningsmanden har brudt et kældervindue op, og huset er gennemrodet.
Indtil videre er udbyttet ikke kendt.
Derudover har weekenden på Mors været fredelig for politiet.