LIVET LEVES PÅ FACEBOOK
Af Dorit Glintborg
doritglintborg1@gmail.com
Søndag, og jeg må lige opdatere mig på mine omgivelser. Få mig ajourført på familie og venner. Hvordan står det til de forskellige steder? Få styr på julegaverne: Hvem skal have hvad? Hvor kan jeg købe det? Er det på tilbud nogen steder? I øvrigt vil jeg også gerne vide, om GNAGS spiller i området næste år, så jeg kan få det skrevet i kalenderen. Gad egentlig vide, hvordan det går med beboerforeningens plan om at plante nye træer på torvet i min barndomsby? Og mon der igen næste år bliver arrangeret komsammen her i byen til sommer? For slet ikke at tale om miljøpolitikken i Danmark. Gad vide, hvordan den nye minister klarer sig?
Pyha, alle de ajourføringer og opdateringer og tjek vil jo kræve en masse telefonopkald, en masse besøg i butikker, en masse tv-kiggeri, en masse avislæsning, en masse radiolytning og en masse tid med at se familien og drikke kaffe sammen.
Nåe nej! Jeg bruger bare Facebook!
Det kræver bare et par klik med musen, og jeg er opdateret på alt, hvad jeg behøver vide.
Min grandfætter har lagt billeder på Facebook af en nyligt overstået vinterferie. Det ser godt nok dejligt ud. Skulle jeg ringe og høre, om han har det godt? Nej! Det behøves ikke. Han skriver jo på Facebook, at han lige har haft en dejlig vinterferie.
Godt. Så er familiedelen krydset af listen. Det tog ikke lang tid. Hurra!
Men gad vide, hvor jeg kan købe en lyserød tøjelefant, som min niece ønsker sig?
Åh, jeg orker simpelt hen ikke trave byen tynd for at lede.
Jeg prøver lige på Facebook!
Vupti! Lyserøde elefanter er på tilbud i en netbutik i Holland lige nu!
En, to, tre – og den er bestilt! Skønt!
Og sådan fortsætter det bare. Dejligt og nemt og hurtigt.
For at finde ud af, hvor GNAGS spiller næste år, behøver jeg ikke ulejlige mig med at ringe til bestyreren af den hal, hvor koncerten formentlig finder sted.
Jeg behøver ikke engang slå op i en avis for at lede efter en annonce, der måske forkynder budskabet.
Næh, jeg kigger bare på GNAGS’ Facebookside hvor næste års turnéplan er offentliggjort.
Hvad angår beboerforeningens ihærdige træplantning, så har beboerforeningen selvfølgelig også sin egen Facebookside. Her oplyses det, at træerne for længst er plantet, og der er også billeder til at dokumentere arbejdet.
Det er også unødvendigt at se TV-avisen for at holde mig opdateret på miljøpolitikken i Danmark. Jeg skal bare sørge for at følge miljøministeren på Facebook.
Her skriver han selv ud til folket, hvad han sådan går og bedriver af politik. Blandt mange andre ting.
Så var der lige den der komsammen i byen til sommer. Skulle jeg tjekke, om foreningen har en annonce på den nye, lokale hjemmeside for Mors?
Nej da. Jeg finder bare foreningen på Facebook. Der holder de selv offentligheden opdateret.
Hvor er det hele dejligt nemt i dag, ikke?
Vi behøver ikke snakke sammen længere.
Vi behøver ikke gå ud af vores dør længere.
Vi behøver ikke bevæge os ud i samfundet for at følge med.
Med Facebook installeret har vi egentlig ikke brug for andre end os selv og vores computer eller mobiltelefon.
Nu er det december, og i dag er der under to uger til jul.
”Julen er hjerternes fest”, siges det, og vi skal alle være, åh så gode ved hinanden, især i denne måned.
Vi er også selv store i slaget, når vi spørges – ”Jo, sammenhold og lokalt islæt er utrolig vigtigt! Og vi skal komme hinanden ved, alle sammen.”
Javel.
Men en holdning i sig selv redder hverken sammenholdet eller lokalsamfundet.
Vil man bevare en tæt relation til familien, ønsker man fortsat en lokal købmand, vil man gerne have lokale historier gratis serveret på en professionel hjemmeside – ja, så kræver det altså mere end ord. Det kræver handling.
Det kræver, at vi handler, som vi siger.
Akkurat som med klimadebatten nytter det ingenting at udleve den holdning, at ens egen lille indsats sikkert ingenting hjælper i det store billede.
Udlevede vi alle sammen den holdning, ville vi blive væk i affald og skidt.
Hver eneste lille dråbe i havet tæller. Også lokalt.
Med de ord ønsker jeg alle en god og nærværende søndag i december.
PS: Jeg kommer lige i tanker om, at jeg helt glemte at klikke ”synes godt om” min grandfætters opdatering på Facebook om hans dejlige vinterferie. Nå hvad, pyt. Det betyder sikkert ikke noget for ham, om han får respons fra mig eller ej.
Vel?
Dovenskaben længe leve, også digitalt.
Eller hvad?
