Af Dorit N. Glintborg

 

dorit@herpaaoeen.dk

Den årlige sejlads Limfjorden Rundt med flotte træskibe finder sted i disse dage.

Kapsejladsen for træskibe passerer vanen tro igennem flere havnebyer langs Limfjorden, herunder også Nykøbing.

Sejladsen startede i Løgstør, og det er fast kutyme, at sejladsen altid foregår i uge 37, som vi har nu.

Limfjorden Rundt er den største træskibssejlads i Norden, og den er samtidig en fejring af den maritime kultur.

Hele 65 skibe deltager i år. René Jensen fra Nykøbing har foreviget det flotte syn på en række dronefotos, som han har sendt til Her På Øen, og som redaktionen glæder sig over at kunne vise læserne.

Tak til René Jensen.