Under de tre dages Kulturmødet på Mors hvert år er øen omdannet til Danmarks samlingssted for samtalen om kunst og kultur.
Således også i år, hvor temasporet nu er klar.
Det er her kunstnere, magthavere, meningsdannere og kunst- og kulturlivets aktører mødes og tager debatten om den aktuelle kulturpolitik, udpeger nye tendenser, og ser ind i fremtiden i fællesskab. Programmet byder på samtaler, debatter og kunst.
Årets samtaleprogram præsenteres under seks temaspor og et nordisk fokus. Temaerne er Demokrati, Fremtid, forretning og reformer, Næste generation, Trivsel og sundhed, Grøn dagsorden, og som noget nyt et særligt fokus på Kunstnerliv. Med sidstnævnte temaspor er Danmarks skabende og udøvende kunstnere i centrum for samtaler om arbejdsforhold, ændrede kulturvaner, mental sundhed og kunstnerisk udvikling. Og der er nok at tale om i en tid, hvor streamingtjenester presser kunstnernes indkomst, sociale medier skaber forventning om konstant tilstedeværelse, og kunstig intelligens kommer med udfordringer og muligheder, som stiller den enkelte kunstner overfor en helt ny virkelighed.
Koblingen imellem et ambitiøst fagligt program, et kunstprogram af højeste kvalitet, og det nærværende møde mellem det professionelle danske kulturliv og nysgerrige borgere i alle aldre, er Kulturmødets særkende. Vi vil gøre en forskel, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kulturmødet er med til at kvalificere og demokratisere kulturdebatten, når viden, erfaring og inspiration bliver delt. Med årets seks temaspor sætter vi scenen for, at nye stemmer og andre politikområder inviteres ind i samtalerne, udtaler direktør for Kulturmødet Trine Bang.
Igen i vil det nordiske perspektiv fylde på årets Kulturmødet med besøg af en lang række nordiske stemmer indenfor musik, litteratur og politik. Samtalen om nordens betydning styrkes yderligere i år med særligt programindhold udviklet i et samarbejde med Norge og Sveriges kulturmøder, med særligt fokus på demokrati og næste generation. Det betyder også større deltagelse fra unge nordiske stemmer mellem 20 til 30 år.
Kulturmødet er en festlig festival, en faglig konference og en gigantisk folkeoplysende arena, hvor mennesker mødes. Med internationale dagsordener som klima, demokrati og trivsel, er det helt naturligt at vi rækker ud til vores nordiske naboer for at få iltet vores nationale samtaler med nye perspektiver, understreger direktør for Kulturmødet Trine Bang
Programmet for Kulturmødet 2024 blive offentliggjort i løbet af foråret.
Temaerne for 2024 er:
Demokrati
Fremtid, forretning og reformer
Næste generation
Trivsel og sundhed
Grøn dagsorden
Kunstnerliv
Pressefoto: Kulturmødet/Per Bille.