Af Dorit N. Glintborg
Morsø Musikskoles elever gør deres for at sprede julestemning rundt om på øen.
Sammen med andre kunstnere og ensembler turnéer musikskoleeleverne rundt om i Morsø Kommune for at spille julen ind.
Faglig leder på Morsø Musikskole, Bent Hjort fortæller til Her På Øen, at juleturnéen sker i samarbejde med Nordkraft Big Band med Nabiha og Mads Mathias, Morsø Garden, Odd Fellow Logen, Nykøbing Mors Kirke, Musikværkets Venner og Hvidbjerg Plejecenter.
I går spillede Blæserensemblet i Kirkecenteret til torsdagssamvær, og på mandag afholder Morsø Musikskole juleshow med Nordkraft Big Band og som nævnt Nabiha og Mads Mathias. Derudover medvirker Musikværkets Kor og Syngøre Koret.
Bent Hjort gør opmærksom på, at man kan se datoer og lokationer for alle arrangementerne på Morsø Musikskoles Facebookside.
Pressefoto.