Af Dorit Glintborg
I samarbejde med Do-Ren ApS udlover Her På Øen nu et gavekort på 500,- til læserne af Her På Øen.
Gavekortet dækker én times arbejde fra det lokale firma, Do-Ren ApS, der blandt andet gør sig i kloakrensning, flisenedlægning og havearbejde.
Gavekortet kan også indløses til handyman-opgaver i boligen.
Du kommer i betragtning til gavekortet ved at deltage i den vandrende historie, der startes af Her På Øen her.
Konkurrencen foregår på Her På Øens Facebookside, og din fortsættelse af historien skal skrives i kommentarfeltet.
Når vi kommer til mandag (23./11.) findes vinderen ved middagstid.
Vinderen får direkte besked.
Den vandrende historie starter her:
Det var en mørk og blæsende dag her på øen. Coronavirussen lagde gaderne øde. Alle holdt sig indendørs for at beskytte sig selv og hinanden.
Magdalena boede i en hytte i skovbrynet sammen med sin sorte, tamme krage, og hun så ingen mennesker længere.
Denne dag fik hun ud gennem vinduet øje på en gammel mand, der bevægede sig op ad skovstien med retning mod hendes hytte.
Kragen Sorte blev urolig, og uroen smittede af på Magdalena. Hun åbnede vinduet på klem, og råbte ud til den fremmede mand: ”Hvad skal du her?”
OG SÅ FORTSÆTTER LÆSERNE HISTORIEN.







































