Morsø Kommune er nu i kategorien ”rød” i forhold til Coronasmitte – incidens er 30, hvilket vil sige seks smittede indenfor syv dage.
Morsø Kommune har været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer, at smittekæderne er meget tydelige og begrænsede her på øen, oplyser kommunen på sin Mors Portal.
Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler ifølge portalen til kommunen, at den derfor ikke skal iværksætte yderligere på generelt niveau, end der allerede gøres med baggrund i de landsdækkende restriktioner.
Dog laves der lokale tiltage, hvor der opstår smitte, som aktuelt på Dueholmskolen.
Her blev en hel fjerde klasse og fem lærere i dag sendt i selvisolation fordi en af eleverne har fået Coronavirus.
Sundhedsberedskabsgruppen har fuld fokus på situationen og melder ud, hvis vi skal iværksætte yderligere tiltag.
Morsø Kommune opfordrer alle til fortsat at være opmærksom på de 5 generelle råd fra sundhedsmyndighederne:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme
- Undgå håndtryk, kindkys og kram
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hold afstand – og bed andre tage hensyn







































