Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Den 1. maj 1984 slog Palle Odgaard døren op til sit eget bageri i Sejerslev.

Det var for 28 dage præcis 40 år siden, og det flotte jubilæum fejrede den lokale bager i Nordmorshallen søndag.

Her var 180 gæster mødt op for at lykønske jubilaren, som over Facebook havde indbudt til åbent hus med tilmelding.

  • Jeg er rigtig glad for, at der kom så mange, siger Palle Odgaard til Her På Øen.

Blandt gæsterne var både kunder, samarbejdspartnere, tidligere ansatte og familie sammen med venner og kolleger.

Der var god stemning i Nordmorshallen, hvor Palle Bager serverede både mad og drikke – og for en gangs skyld ikke (kun) kage.

Sejerslev Bageri fortsætter ind i sit 41. år, og med bagerens egne beskedne ord, går det ”stille og roligt”.

Arkivfoto: Her På Øen. Øen.