Af Dorit Glintborg, Her På Øen

 

En 25-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet frem til 7. maj efter en episode på Søbugten i Sejerslev.

Den 25-årige er tilmeldt Thisted Kommune, og opholdt sig i området på Mors for at besøge en bekendt.

Lørdag ringede manden til vagtcentralen og fortalte, at han havde sat ild til en traktor på Søbugten i Sejerslev.

Derudover havde han også antændt et legehus og en brændestabel på adressen.

  • Vores vagtcentral talte med ham over telefonen i 45 minutter, indtil vi havde mulighed for at sende en patrulje derover, fortæller politikommissær Jørgen Jensen.

Den 25-årige blev kort efter anholdt.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser, at den 25-årige mand er en god kending af politiet. Manden er ikke rask, og vil formentlig nu få den hjælp, han har brug for.

Traktoren udbrændte, og den havde en værdi af én million kroner.