Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der skete ingen personskade, da to biler først på aftenen i går havde et sammenstød i Nykøbing.

Uheldet skete, fordi den ene af bilisterne ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.

Politikommissær Jørgen Jensen oplyser til Her På Øen, at uheldet skete i krydset Dyrskuevej/Fyrvejen.

Her blev en bil, ført af en 39årig mand fra Mors, ramt i venstre side af den bilist, der ikke overholdt sin vigepligt i krydset.

Der er tale om en 19årig kvindelig bilist fra Mors.

Hun bliver sigtet for ikke at overholde vigepligten.